Post by sgev1977 on Sept 2, 2021 10:55:18 GMT
We will see what happens but the fist proper review is in Danish and it’s a rave,
www.ekkofilm.dk/artikler/filmmestre-straeler-i-venedig/
He says that Campion gave the greatest film experience of the day and that you will see a Cumberbatch you have never seen before.
Dødsangst i bjergene
Pedro Almodóvar fik lov at åbne ballet, men det var newzealandske Jane Campion, der leverede førstedagens helt store filmoplevelse.
Også hun er kendt for at dyrke store følelser på film, som i Guldpalme-vinderen The Piano. Men i The Power of the Dog viser hun et mådehold, der maner til eftertanke. Det er en film, man tager med sig ud af salen, og som tager tid for at bundfælde sig.
Den udspiller sig i Montana i 1920’erne. Burbank-brødrene Phil og George er ranchejere, der lever et stille liv – lige indtil George gifter sig med enken Rose, og Phil sætter alt ind for at bekrige sin nye svigerinde.
Han hævder, at hun kun vil have George for hans penge. Men et spadestik dybere mærker man en dødsangst for forandring. Og brødrene har et forhold, der måske ikke er så sundt.
Man fornemmer en arrig selvfornægtelse i måden, Phil fornedrer Rose og hendes bløde søn Peter. Phil er hård i filten, arrig, ondsindet, nederdrægtig.
Han er også sårbar, selv om han aldrig ville indrømme det. Som om han kompenserer for noget. Sådan har vi aldrig set Benedict Cumberbatch før!
Jane Campion har et forrygende sensuelt billedsprog. Historiens springpunkter fortælles i nærbilleder af lædersadler, koskind, menneskehud. The Power of the Dog er en film om fortrængte længsler og forstenet sjælesorg, fortalt i antydninger og udenomssnak.
Det virker ikke mindst takket være Jonny Greenwoods længselsfulde strygere og Ari Wegners mageløse billeder af den utæmmede natur.
Pedro Almodóvar fik lov at åbne ballet, men det var newzealandske Jane Campion, der leverede førstedagens helt store filmoplevelse.
Også hun er kendt for at dyrke store følelser på film, som i Guldpalme-vinderen The Piano. Men i The Power of the Dog viser hun et mådehold, der maner til eftertanke. Det er en film, man tager med sig ud af salen, og som tager tid for at bundfælde sig.
Den udspiller sig i Montana i 1920’erne. Burbank-brødrene Phil og George er ranchejere, der lever et stille liv – lige indtil George gifter sig med enken Rose, og Phil sætter alt ind for at bekrige sin nye svigerinde.
Han hævder, at hun kun vil have George for hans penge. Men et spadestik dybere mærker man en dødsangst for forandring. Og brødrene har et forhold, der måske ikke er så sundt.
Man fornemmer en arrig selvfornægtelse i måden, Phil fornedrer Rose og hendes bløde søn Peter. Phil er hård i filten, arrig, ondsindet, nederdrægtig.
Han er også sårbar, selv om han aldrig ville indrømme det. Som om han kompenserer for noget. Sådan har vi aldrig set Benedict Cumberbatch før!
Jane Campion har et forrygende sensuelt billedsprog. Historiens springpunkter fortælles i nærbilleder af lædersadler, koskind, menneskehud. The Power of the Dog er en film om fortrængte længsler og forstenet sjælesorg, fortalt i antydninger og udenomssnak.
Det virker ikke mindst takket være Jonny Greenwoods længselsfulde strygere og Ari Wegners mageløse billeder af den utæmmede natur.
www.ekkofilm.dk/artikler/filmmestre-straeler-i-venedig/
He says that Campion gave the greatest film experience of the day and that you will see a Cumberbatch you have never seen before.